Ribe Kulturnat’s helt egen kunstner, Bernd Hobohm fra Lustrup, har gjort det igen. Der er aldrig noget at sætte en finger på, når Bernd præsenterer årets plakat – denne gang for 18. gang. Bernd lægger utrolig meget kærlighed og humor i plakaterne, og der er ikke en ting på plakaten, der er tilfældig. Find storken, katten, kragen, Ribe-hunden og Domkirken, som er gengangere på samtlige plakater og led efter ordspil og ordsprog, som er gemt i Bernds finurlige visualiseringer og tolkninger.
GULD eller GRØNNE SKOVE, 2023

Foto: Anne Reinholdt