Kultur for alle

Vi vil gerne sige tak!

Der er nu kun 24 timer til Ribes Kulturnat 2023 sætter igang, og igen i år har du og familien mulighed for at komme deltage i alle de fantastiske arrangementer, vi har fået på benene, ganske gratis.
Dette er der kun én årsag til! En række lokale virksomheder har nemlig valgt at bakke op med økonomisk støtte til vores “Kultur for alle”-kampagne. Der er givet beløb fra 2.500 kr til 10.000 kr. Det er vi utrolig taknemmelige og beærede over. TAK!!

Ribe Kammerkor holdte ligeledes en støttekoncert for kulturnatten, da det ikke var muligt for koret at stille op med koncert på selve dagen. Entréen fra koncerten gik ubeskåret til Ribes Kulturnat.

Vores tema Guld eller Grønne Skove” har medført yderligere donation og support, når vi forvandler guld og affald til grønne skove og planter et træ efter kulturnatten. Det foregår ved Kiss & Ride bag Ansgarskolen fredag d.27. oktober kl.15.00. SkraldeTour har været ude og samle skrald og Jysk Plantesalg har doneret et smukt 4 meter højt Lindetræ, som Vestermark hjælper os med at få i jorden. Tusind tak til begge parter.
ALLE ER VELKOMNE!

Til sidst vil vi gerne takke StartUp Media for den smukke hjemmeside, vi fik doneret sidste år, og for teknisk support efterfølgende, samt Thomas Rytter for at ville være vores professionelle fotograf igen i år, så vi fortsat kan lægge smukke billeder på hjemmesiden.

Til sidst vil vi gerne takke vi Else Holm Hansen, Ribe Katedralskole, for at gøre os klogere med bonusinfo til vores program for andet år i træk.

Læs om de mange aktiviteter her på hjemmesiden:
https://ribes-kulturnat.dk/program/

VI ØNSKER ALLE EN FANTASTISK KULTURNAT 🙂